Hej allesammen. ja, nu er det jo lidt tid siden jeg sidst har skrevet noget, men det er jo ikke hver dag jeg oplever noget nyt, hihi. Men nu har vi været på en lille ferietur til Bohol så der er lidt at berette om nu :-)
Torsdag morgen kl. 6.30 drog vi alle 7
(Stine, Mia, Trine, Julie, Jesper, Marlene og jeg) afsted til Bohol. Vi sejlede med færgen fra Cebu til Tagbilaran. Da vi ankom besluttede vi os for at tage en tricycle til Panglao Island hvor vi skulle tilbringe 3 dage på Alona Beach, det var den flotteste strand jeg nogensinde har set. Det var fantastisk bare at ligge og slikke sol på en hvid sandstrand og det eneste man kunne høre var bølgernes brusen, puha, det skal opleves :-) Om aftenen søgte vi lidt et natteliv, men det var der dog ikke meget af der hvor vi var. Det eneste vi fandt, var et sted hvor der sad tre mænd og spillede live musik, det var ikke alt sammen der var lige godt, hehe.
Efter 3 dage på stranden, skulle vi til at være lidt kulturelle. Lørdag eftermiddag tog vi en tricycle tilbage til Tagbilaran og blev indlogeret på et ganske fint lille ”hotel”. Søndag stod vi op kl. 3.30 for at kunne se Chocolate Hills til solopgangen. Chocolate Hills er et geologisk fænomen som har gjort Bohol kendt. Der er 1268 runde, symmetriske bakker. Det er såmænd også nomineret som det 7 vidunder. Vi havde lejet en lille minibus med chauffør og han skulle have 250 kr. for at køre os rundt hele dagen. Efter Chocolate Hills kørte vi videre til Mag-aso Falls. Efter at have gået 197 trin kommer man ned til det smukkeste vandfald hvor vi badede, det var den reneste vand, det var super lækkert. Efter en svømmetur kørte vi til et søndagsmarked lige i nærheden, det var ikke så stort som vi troede og det tog ikke så lang tid før vi var klar til at køre videre. Det sidste stop var så Tarsier visitors Centre som er et stort reservat hvor man forsøger at bevare den filippinske spøgelsesabe. Det er det sødeste lille væsen at se på. Kæmpe kæmpe øjne og meget lille krop. Det regnede rigtig meget da vi kom derud så vi måtte sidde og vente lidt før vi kunne komme ud i skoven og se på dem. Det var helt klart ventetiden værd.
Efter alle de kulturelle indtryk, vendte vi snuden mod havnen hvor vi sad i et par timer og ventede på vores færge.
Jeg var rigtig glad for at være hjemme igen – i Cebu – hihi, men da vi skulle finde en taxa hjem begyndte de at ville snyde os fordi de troede vi var nye i byen, men det kunne de godt glemme. De skulle ikke snyde os i vores egen by, så vi gik op til hovedvejen og fandt en jeepney hjem :-) Det var en super dejlig tur men vi fandt da også ud af at 7 personer nok var lidt for mange at rejse sammen, da det kan være svært at tilpasse turen efter alle.
Nu er jeg hjemme i Cebu igen og en ny arbejdsuge er begyndt. Det var da lidt hårdt at komme i gang igen, men når man så møder på arbejde og får af vide at børnene ude til feeding har spurgt efter os – så varmer det da lidt :-) Lige en lille sidebemærkning – det er altså ikke helt nemt at hedde Helle hernede. Dem på arbejdet har lært at sige det rigtigt men oftest hedder jeg bare Helen og på Bohol hed jeg så også Kelly en aften, jeg føler mig snart lidt skizofren med alle de forskellige identiteter :-)
Der kommer 6 nye danskere i morgen, så det er jeg lidt spændt på. Det er vidst nogle lærerstuderende fra Århus.
Det var alt for nu, håber i har det godt i DK.
Knus fra Helle
P.S. Der er selvfølgelig også en del billeder fra vores tur som I kan tage et kig på :-)
Efter 3 dage på stranden, skulle vi til at være lidt kulturelle. Lørdag eftermiddag tog vi en tricycle tilbage til Tagbilaran og blev indlogeret på et ganske fint lille ”hotel”. Søndag stod vi op kl. 3.30 for at kunne se Chocolate Hills til solopgangen. Chocolate Hills er et geologisk fænomen som har gjort Bohol kendt. Der er 1268 runde, symmetriske bakker. Det er såmænd også nomineret som det 7 vidunder. Vi havde lejet en lille minibus med chauffør og han skulle have 250 kr. for at køre os rundt hele dagen. Efter Chocolate Hills kørte vi videre til Mag-aso Falls. Efter at have gået 197 trin kommer man ned til det smukkeste vandfald hvor vi badede, det var den reneste vand, det var super lækkert. Efter en svømmetur kørte vi til et søndagsmarked lige i nærheden, det var ikke så stort som vi troede og det tog ikke så lang tid før vi var klar til at køre videre. Det sidste stop var så Tarsier visitors Centre som er et stort reservat hvor man forsøger at bevare den filippinske spøgelsesabe. Det er det sødeste lille væsen at se på. Kæmpe kæmpe øjne og meget lille krop. Det regnede rigtig meget da vi kom derud så vi måtte sidde og vente lidt før vi kunne komme ud i skoven og se på dem. Det var helt klart ventetiden værd.
Efter alle de kulturelle indtryk, vendte vi snuden mod havnen hvor vi sad i et par timer og ventede på vores færge.
Jeg var rigtig glad for at være hjemme igen – i Cebu – hihi, men da vi skulle finde en taxa hjem begyndte de at ville snyde os fordi de troede vi var nye i byen, men det kunne de godt glemme. De skulle ikke snyde os i vores egen by, så vi gik op til hovedvejen og fandt en jeepney hjem :-) Det var en super dejlig tur men vi fandt da også ud af at 7 personer nok var lidt for mange at rejse sammen, da det kan være svært at tilpasse turen efter alle.
Nu er jeg hjemme i Cebu igen og en ny arbejdsuge er begyndt. Det var da lidt hårdt at komme i gang igen, men når man så møder på arbejde og får af vide at børnene ude til feeding har spurgt efter os – så varmer det da lidt :-) Lige en lille sidebemærkning – det er altså ikke helt nemt at hedde Helle hernede. Dem på arbejdet har lært at sige det rigtigt men oftest hedder jeg bare Helen og på Bohol hed jeg så også Kelly en aften, jeg føler mig snart lidt skizofren med alle de forskellige identiteter :-)
Der kommer 6 nye danskere i morgen, så det er jeg lidt spændt på. Det er vidst nogle lærerstuderende fra Århus.
Det var alt for nu, håber i har det godt i DK.
Knus fra Helle
P.S. Der er selvfølgelig også en del billeder fra vores tur som I kan tage et kig på :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar