Helle's praktik på Filippinerne

søndag den 28. september 2008

Prison Dance

Hej igen :-)

Så er der sørme sket noget spændende igen. Igår (lørdag) var vi i fængsel her i Cebu... Nåh, der troede i måske lige at jeg har lavet ballade, men nej, vi var blot blevet inviteret med til at se prison dance. I Cebu Provincial Detension and Rehabilitation Center er der 1500 fangere som laver et danseshow som de så optræder med den sidste lørdag i hver måned. De øver cirka 5 timer hver dag og opførte omkring 16 forskellige danse. Det hele foregår inde i fængslet for de er jo stadig dømt og sidder stadig i fængsel. De er efter at være kommet på youtube, blevet verdenskendte. De bruger dansen til at komme banderne og stofferne til livs, det er jo når de keder sig at de gør disse ting. Det var en super fed oplevelse og bagefter var jeg lidt paf, jeg kunne ikke helt finde ud af hvordan jeg skulle reagere. Det var et rigtig flot og livsbekræftende syn og de tror virkelig på, at alle kan forbedre sig og få en chance til. Jeg synes da også det var lidt mærkeligt at jeg måske havde trykket hånd med en morder eller voldtægtsforbryder :-) Dette var en meget kort forklaring, men det kan godt være lidt svært at forklare det :-)

Efter denne oplevelse, tog vi allesammen i SM og bowlede og drak lidt saftevand, hihi. Det var rigtig sjovt at komme lidt ud og lave noget man faktisk også laver i Danmark :-)
Jeg lægger nogle billeder ud fra min oplevelsesrige dag :-)

Knus og tanker fra Helle - Who saw the inmates dance :-)

Ingen kommentarer: