Hej igen :-)
Så er der sørme sket noget spændende igen. Igår (lørdag) var vi i fængsel her i Cebu... Nåh, der troede i måske lige at jeg har lavet ballade, men nej, vi var blot blevet inviteret med til at se prison dance. I Cebu Provincial Detension and Rehabilitation Center er der 1500 fangere som laver et danseshow som de så optræder med den sidste lørdag i hver måned. De øver cirka 5 timer hver dag og opførte omkring 16 forskellige danse. Det hele foregår inde i fængslet for de er jo stadig dømt og sidder stadig i fængsel. De er efter at være kommet på youtube, blevet verdenskendte. De bruger dansen til at komme banderne og stofferne til livs, det er jo når de keder sig at de gør disse ting. Det var en super fed oplevelse og bagefter var jeg lidt paf, jeg kunne ikke helt finde ud af hvordan jeg skulle reagere. Det var et rigtig flot og livsbekræftende syn og de tror virkelig på, at alle kan forbedre sig og få en chance til. Jeg synes da også det var lidt mærkeligt at jeg måske havde trykket hånd med en morder eller voldtægtsforbryder :-) Dette var en meget kort forklaring, men det kan godt være lidt svært at forklare det :-)
Efter denne oplevelse, tog vi allesammen i SM og bowlede og drak lidt saftevand, hihi. Det var rigtig sjovt at komme lidt ud og lave noget man faktisk også laver i Danmark :-)
Jeg lægger nogle billeder ud fra min oplevelsesrige dag :-)
Knus og tanker fra Helle - Who saw the inmates dance :-)
søndag den 28. september 2008
mandag den 22. september 2008
Fitnesscenter
Hej Allesammen
Så gik den ikke længere. Jeg troede ikke det var muligt at komme til at savne motion mens jeg var hernede men det må jeg indrømme at jeg gør. Jeg har nu, sammen med 5 andre hernede, meldt mig ind i et fitnesscenter som er i SM (vores mall) Der er gode faciliteter og det koster kun 350 kr. for 3 mdr. så det er da lige til at klare :-) Marlene har sin veninde Stine på besøg så jeg arbejder alene i øjeblikket. Jeg synes det er en god udfordring for mig og jeg lærer utrolig meget af det. Man kan dog godt lige savne at sladre lidt på dansk engang imellem, hehe. Håber i nyder efterårsvejret hjemme i DK ;-)
Mange solskinshilsner Helle
Så gik den ikke længere. Jeg troede ikke det var muligt at komme til at savne motion mens jeg var hernede men det må jeg indrømme at jeg gør. Jeg har nu, sammen med 5 andre hernede, meldt mig ind i et fitnesscenter som er i SM (vores mall) Der er gode faciliteter og det koster kun 350 kr. for 3 mdr. så det er da lige til at klare :-) Marlene har sin veninde Stine på besøg så jeg arbejder alene i øjeblikket. Jeg synes det er en god udfordring for mig og jeg lærer utrolig meget af det. Man kan dog godt lige savne at sladre lidt på dansk engang imellem, hehe. Håber i nyder efterårsvejret hjemme i DK ;-)
Mange solskinshilsner Helle
onsdag den 17. september 2008
Dykkerfest eller drukfest
Hej,
Så er der lige en lille opdatering igen. Nåh, jeg må hellere lige forklare min overskrift. I lørdags var vi inviteret til et dykkerarrangement som hed splash for trash hvor vi skulle dykke ned og samle skrald på bunden. Det lyder jo som en super god idé og vi var selvfølgelig mange der var friske på det. MEN, dagen før arrangementet får vi en besked om, at det kun er for advanced dykkere, hvilket kun Marlene er blandt alle os. Vi får så af vide at vi stadig kan komme til festen bagefter og det vælger vi selvfølgelig at gøre. Vi ankommer 13 danskere og vi prøver ihærdigt at spotte Flemming, som vi havde lavet aftalen med, men han er ikke til at se nogle steder. Han er så taget hjem, men vi bliver budt på mad og drikkevarer og de er meget venlige allesammen. Vi var ikke så vilde med maden men vi skulle jo have noget ud af de 500 pesos (50 kr) vi havde betalt, så vi drak en masse øl og nogle drak også noget lokalt rom. Vi satte godt gang i festen og blev hurtigt midtpunkt. Da vi gik op og dansede, tog de allesammen deres kameraer frem og begyndte at tage billeder af os. Derefter valgte vi dog at smutte og vi endte på Mango Square hvor vi var på diskotek. Så hvad der skulle have været en dykkerfest blev lidt til en drukfest :-)
Nåh, nu tilbage til hverdagen... Igår var Marlene og jeg inviteret på husbesøg i slummen hvor vi arbejder. Vi var rundt og se hvor nogle af vores børn bor og hvor nogle af medarbejdererne bor. Det var en rigtig spændende oplevelse for vi har godt nok set en masse faldefærdige "huse" men vi har aldrig været indenfor, så det var lidt specielt at se. De tog allesammen rigtig godt imod os og var glade for at vi kom. Det at vi har set hvordan de bor, hjælper os også til at forstå deres vilkår og deres baggrund.
Imorgen får Marlene besøg af hendes veninde Stine fra Danmark, så de skal vidst ud og rejse lidt i næste uge. Jeg skal så holde skansen på arbejdet, så det bliver lidt spændende, at prøve at arbejde alene, det skal nok blive godt.
Ellers så håber jeg i holder humøret højt i Dk og nyder "efteråret" hehe.
Knus herfra
Så er der lige en lille opdatering igen. Nåh, jeg må hellere lige forklare min overskrift. I lørdags var vi inviteret til et dykkerarrangement som hed splash for trash hvor vi skulle dykke ned og samle skrald på bunden. Det lyder jo som en super god idé og vi var selvfølgelig mange der var friske på det. MEN, dagen før arrangementet får vi en besked om, at det kun er for advanced dykkere, hvilket kun Marlene er blandt alle os. Vi får så af vide at vi stadig kan komme til festen bagefter og det vælger vi selvfølgelig at gøre. Vi ankommer 13 danskere og vi prøver ihærdigt at spotte Flemming, som vi havde lavet aftalen med, men han er ikke til at se nogle steder. Han er så taget hjem, men vi bliver budt på mad og drikkevarer og de er meget venlige allesammen. Vi var ikke så vilde med maden men vi skulle jo have noget ud af de 500 pesos (50 kr) vi havde betalt, så vi drak en masse øl og nogle drak også noget lokalt rom. Vi satte godt gang i festen og blev hurtigt midtpunkt. Da vi gik op og dansede, tog de allesammen deres kameraer frem og begyndte at tage billeder af os. Derefter valgte vi dog at smutte og vi endte på Mango Square hvor vi var på diskotek. Så hvad der skulle have været en dykkerfest blev lidt til en drukfest :-)
Nåh, nu tilbage til hverdagen... Igår var Marlene og jeg inviteret på husbesøg i slummen hvor vi arbejder. Vi var rundt og se hvor nogle af vores børn bor og hvor nogle af medarbejdererne bor. Det var en rigtig spændende oplevelse for vi har godt nok set en masse faldefærdige "huse" men vi har aldrig været indenfor, så det var lidt specielt at se. De tog allesammen rigtig godt imod os og var glade for at vi kom. Det at vi har set hvordan de bor, hjælper os også til at forstå deres vilkår og deres baggrund.
Imorgen får Marlene besøg af hendes veninde Stine fra Danmark, så de skal vidst ud og rejse lidt i næste uge. Jeg skal så holde skansen på arbejdet, så det bliver lidt spændende, at prøve at arbejde alene, det skal nok blive godt.
Ellers så håber jeg i holder humøret højt i Dk og nyder "efteråret" hehe.
Knus herfra
onsdag den 10. september 2008
Fest og frikadeller
Hej Allesammen
Ja, så er der sørme kommet flere danskere til Grillen og Chillen. Nu er vi 13 i alt, så der er godt gang i den. I mandags skulle vi hygge/feste lidt når nu vi havde fået nye beboere i huset. Det var en super hyggelig aften som I også kan se på billederne. Idag har Trine og jeg lavet frikadeller, det var rigtig dejligt selv om de ikke smagte som mors :-) men har selvfølgelig lige taget et billede af dem, så I kan se hvor fine de er, hehe.
Det var alt for nu - det var bare lige en lille bitte opdatering :-)
Knus fra Helle
Ja, så er der sørme kommet flere danskere til Grillen og Chillen. Nu er vi 13 i alt, så der er godt gang i den. I mandags skulle vi hygge/feste lidt når nu vi havde fået nye beboere i huset. Det var en super hyggelig aften som I også kan se på billederne. Idag har Trine og jeg lavet frikadeller, det var rigtig dejligt selv om de ikke smagte som mors :-) men har selvfølgelig lige taget et billede af dem, så I kan se hvor fine de er, hehe.
Det var alt for nu - det var bare lige en lille bitte opdatering :-)
Knus fra Helle
lørdag den 6. september 2008
Billeder
Jeg har lavet et album inde på 23 der hedder praktiksted og der er der nogle portrætbilleder af børnene jeg arbejder med hvis I skulle have lyst til at se dem.
torsdag den 4. september 2008
En sjov dag
Hej Alle sammen
Nu er en super uge ved at være slut. Det har været rigtig spændende på arbejdet i denne uge for nu synes vi, at vi er begyndt at kunne se nogle fremskridt både hos de voksne og børnene. Selv om vi ikke snakker deres sprog, er det blevet nemmere at kommunikere med dem fordi de har lært at tyde vores kropssprog sådan nogenlunde.
Det er også super skønt når der sker noget uventet, det gør bare dagen lidt sjovere. I dag da vi havde været til feeding fandt vi ud af, at der skulle holdes en fødselsdagsfrokost for to medarbejdere. Den ene havde fødselsdag i dag (Eddie) og den anden i morgen (Frank). Frank er ham vi er til feeding med hver dag, og ham vi snakker mest med. Han er en lidt genert ung gut på 28 år og har aldrig holdt sin fødselsdag fordi der ikke var råd til det. Marlene og jeg spurgte ham i dag om han skulle holde noget og han svarede at han tog lidt tidligere fri så han kunne komme i kirke. Nåh men for, at komme tilbage til fødselsdagsfrokosten. Vi vader svedige ind i rummet efter en varm dag til feeding og ser det ”fineste” bord (det lignede lidt vi var kommet til konfirmation). De damer der plejer at sidde og sy, havde stået hele dagen og lavet mad og vi stod over 20 mennesker og sang bønnesange inden maden, det lød lidt gospel-agtigt. Marlene og jeg holdte os dog bare til at klappe lidt i takt med de andre. Så var der ellers fødselsdagssang for alle pengene og nogle dansede, meget festligt. Meget overvældet over hele arrangementet stiller vi os op på en række for at få mad og sætter os glædeligt til bords. Vi kunne da i hvert fald godt pakke vores tun og ris ned i tasken igen, der skulle være fest, hihi. Sister Anne styrer showet fra højbordet hvor hun har en fin lille pind hun slår med når hun skal have ro, hehe. Frank holdte en lille tale og sagde tak for det hele og fortalte, at han aldrig havde fået en fødselsdagskage med navn på og så begyndte tårerne at trille, det var meget sødt. Marlene og jeg har så købt en lille sjov gave til ham som han får i morgen, så vi håber han bliver glad. Det her var en lidt speciel dag, meget underholdene og hyggelig. Synes det var en sjov lille episode at dele med jer. Tror også der kommer lidt billeder af det.
Knus fra Helle
Nu er en super uge ved at være slut. Det har været rigtig spændende på arbejdet i denne uge for nu synes vi, at vi er begyndt at kunne se nogle fremskridt både hos de voksne og børnene. Selv om vi ikke snakker deres sprog, er det blevet nemmere at kommunikere med dem fordi de har lært at tyde vores kropssprog sådan nogenlunde.
Det er også super skønt når der sker noget uventet, det gør bare dagen lidt sjovere. I dag da vi havde været til feeding fandt vi ud af, at der skulle holdes en fødselsdagsfrokost for to medarbejdere. Den ene havde fødselsdag i dag (Eddie) og den anden i morgen (Frank). Frank er ham vi er til feeding med hver dag, og ham vi snakker mest med. Han er en lidt genert ung gut på 28 år og har aldrig holdt sin fødselsdag fordi der ikke var råd til det. Marlene og jeg spurgte ham i dag om han skulle holde noget og han svarede at han tog lidt tidligere fri så han kunne komme i kirke. Nåh men for, at komme tilbage til fødselsdagsfrokosten. Vi vader svedige ind i rummet efter en varm dag til feeding og ser det ”fineste” bord (det lignede lidt vi var kommet til konfirmation). De damer der plejer at sidde og sy, havde stået hele dagen og lavet mad og vi stod over 20 mennesker og sang bønnesange inden maden, det lød lidt gospel-agtigt. Marlene og jeg holdte os dog bare til at klappe lidt i takt med de andre. Så var der ellers fødselsdagssang for alle pengene og nogle dansede, meget festligt. Meget overvældet over hele arrangementet stiller vi os op på en række for at få mad og sætter os glædeligt til bords. Vi kunne da i hvert fald godt pakke vores tun og ris ned i tasken igen, der skulle være fest, hihi. Sister Anne styrer showet fra højbordet hvor hun har en fin lille pind hun slår med når hun skal have ro, hehe. Frank holdte en lille tale og sagde tak for det hele og fortalte, at han aldrig havde fået en fødselsdagskage med navn på og så begyndte tårerne at trille, det var meget sødt. Marlene og jeg har så købt en lille sjov gave til ham som han får i morgen, så vi håber han bliver glad. Det her var en lidt speciel dag, meget underholdene og hyggelig. Synes det var en sjov lille episode at dele med jer. Tror også der kommer lidt billeder af det.
Knus fra Helle
tirsdag den 2. september 2008
Tak!
Jeg vil bare lige sige tak for alle de dejlige mails jeg får, det er skønt at høre lidt om hvad I går og laver :-)
Ferietur til Bohol
Hej allesammen. ja, nu er det jo lidt tid siden jeg sidst har skrevet noget, men det er jo ikke hver dag jeg oplever noget nyt, hihi. Men nu har vi været på en lille ferietur til Bohol så der er lidt at berette om nu :-)
Torsdag morgen kl. 6.30 drog vi alle 7
(Stine, Mia, Trine, Julie, Jesper, Marlene og jeg) afsted til Bohol. Vi sejlede med færgen fra Cebu til Tagbilaran. Da vi ankom besluttede vi os for at tage en tricycle til Panglao Island hvor vi skulle tilbringe 3 dage på Alona Beach, det var den flotteste strand jeg nogensinde har set. Det var fantastisk bare at ligge og slikke sol på en hvid sandstrand og det eneste man kunne høre var bølgernes brusen, puha, det skal opleves :-) Om aftenen søgte vi lidt et natteliv, men det var der dog ikke meget af der hvor vi var. Det eneste vi fandt, var et sted hvor der sad tre mænd og spillede live musik, det var ikke alt sammen der var lige godt, hehe.
Efter 3 dage på stranden, skulle vi til at være lidt kulturelle. Lørdag eftermiddag tog vi en tricycle tilbage til Tagbilaran og blev indlogeret på et ganske fint lille ”hotel”. Søndag stod vi op kl. 3.30 for at kunne se Chocolate Hills til solopgangen. Chocolate Hills er et geologisk fænomen som har gjort Bohol kendt. Der er 1268 runde, symmetriske bakker. Det er såmænd også nomineret som det 7 vidunder. Vi havde lejet en lille minibus med chauffør og han skulle have 250 kr. for at køre os rundt hele dagen. Efter Chocolate Hills kørte vi videre til Mag-aso Falls. Efter at have gået 197 trin kommer man ned til det smukkeste vandfald hvor vi badede, det var den reneste vand, det var super lækkert. Efter en svømmetur kørte vi til et søndagsmarked lige i nærheden, det var ikke så stort som vi troede og det tog ikke så lang tid før vi var klar til at køre videre. Det sidste stop var så Tarsier visitors Centre som er et stort reservat hvor man forsøger at bevare den filippinske spøgelsesabe. Det er det sødeste lille væsen at se på. Kæmpe kæmpe øjne og meget lille krop. Det regnede rigtig meget da vi kom derud så vi måtte sidde og vente lidt før vi kunne komme ud i skoven og se på dem. Det var helt klart ventetiden værd.
Efter alle de kulturelle indtryk, vendte vi snuden mod havnen hvor vi sad i et par timer og ventede på vores færge.
Jeg var rigtig glad for at være hjemme igen – i Cebu – hihi, men da vi skulle finde en taxa hjem begyndte de at ville snyde os fordi de troede vi var nye i byen, men det kunne de godt glemme. De skulle ikke snyde os i vores egen by, så vi gik op til hovedvejen og fandt en jeepney hjem :-) Det var en super dejlig tur men vi fandt da også ud af at 7 personer nok var lidt for mange at rejse sammen, da det kan være svært at tilpasse turen efter alle.
Nu er jeg hjemme i Cebu igen og en ny arbejdsuge er begyndt. Det var da lidt hårdt at komme i gang igen, men når man så møder på arbejde og får af vide at børnene ude til feeding har spurgt efter os – så varmer det da lidt :-) Lige en lille sidebemærkning – det er altså ikke helt nemt at hedde Helle hernede. Dem på arbejdet har lært at sige det rigtigt men oftest hedder jeg bare Helen og på Bohol hed jeg så også Kelly en aften, jeg føler mig snart lidt skizofren med alle de forskellige identiteter :-)
Der kommer 6 nye danskere i morgen, så det er jeg lidt spændt på. Det er vidst nogle lærerstuderende fra Århus.
Det var alt for nu, håber i har det godt i DK.
Knus fra Helle
P.S. Der er selvfølgelig også en del billeder fra vores tur som I kan tage et kig på :-)
Efter 3 dage på stranden, skulle vi til at være lidt kulturelle. Lørdag eftermiddag tog vi en tricycle tilbage til Tagbilaran og blev indlogeret på et ganske fint lille ”hotel”. Søndag stod vi op kl. 3.30 for at kunne se Chocolate Hills til solopgangen. Chocolate Hills er et geologisk fænomen som har gjort Bohol kendt. Der er 1268 runde, symmetriske bakker. Det er såmænd også nomineret som det 7 vidunder. Vi havde lejet en lille minibus med chauffør og han skulle have 250 kr. for at køre os rundt hele dagen. Efter Chocolate Hills kørte vi videre til Mag-aso Falls. Efter at have gået 197 trin kommer man ned til det smukkeste vandfald hvor vi badede, det var den reneste vand, det var super lækkert. Efter en svømmetur kørte vi til et søndagsmarked lige i nærheden, det var ikke så stort som vi troede og det tog ikke så lang tid før vi var klar til at køre videre. Det sidste stop var så Tarsier visitors Centre som er et stort reservat hvor man forsøger at bevare den filippinske spøgelsesabe. Det er det sødeste lille væsen at se på. Kæmpe kæmpe øjne og meget lille krop. Det regnede rigtig meget da vi kom derud så vi måtte sidde og vente lidt før vi kunne komme ud i skoven og se på dem. Det var helt klart ventetiden værd.
Efter alle de kulturelle indtryk, vendte vi snuden mod havnen hvor vi sad i et par timer og ventede på vores færge.
Jeg var rigtig glad for at være hjemme igen – i Cebu – hihi, men da vi skulle finde en taxa hjem begyndte de at ville snyde os fordi de troede vi var nye i byen, men det kunne de godt glemme. De skulle ikke snyde os i vores egen by, så vi gik op til hovedvejen og fandt en jeepney hjem :-) Det var en super dejlig tur men vi fandt da også ud af at 7 personer nok var lidt for mange at rejse sammen, da det kan være svært at tilpasse turen efter alle.
Nu er jeg hjemme i Cebu igen og en ny arbejdsuge er begyndt. Det var da lidt hårdt at komme i gang igen, men når man så møder på arbejde og får af vide at børnene ude til feeding har spurgt efter os – så varmer det da lidt :-) Lige en lille sidebemærkning – det er altså ikke helt nemt at hedde Helle hernede. Dem på arbejdet har lært at sige det rigtigt men oftest hedder jeg bare Helen og på Bohol hed jeg så også Kelly en aften, jeg føler mig snart lidt skizofren med alle de forskellige identiteter :-)
Der kommer 6 nye danskere i morgen, så det er jeg lidt spændt på. Det er vidst nogle lærerstuderende fra Århus.
Det var alt for nu, håber i har det godt i DK.
Knus fra Helle
P.S. Der er selvfølgelig også en del billeder fra vores tur som I kan tage et kig på :-)
Abonner på:
Indlæg (Atom)
