Helle's blog

Så er det slut med mit store eventyr

2009-01-16T16:26:00.000+08:00

Hej Alle sammen

Så er jeg ved at være ved vejs ende, så nu kommer mit sidste blogindlæg. Nu er det tid til at se tilbage på mit store eventyr her på Filippinerne. Jeg tog af sted den 30. juli fra Brøndby og var både nervøs og spændt på det jeg skulle opleve. Allerede fra dag 1 har jeg modtaget nye indtryk som skulle bearbejdes. Alle jer der læser dette indlæg ved udmærket godt hvor stort et familiemenneske jeg er og derfor har det også været en stor udfordring at skulle undvære min familie og mine venner. Jeg har på det her halve år været igennem en personlig rutsjebanetur. Det vigtigste var, at skabe en hverdag for mig selv så jeg ikke sumpede hen på mit værelse. Jeg gik på arbejde hver dag fra kl. 8.30-15 og trænede i fitnesscenter helst et par gange om ugen. Jeg har også brugt en del af mine weekender og ferie på at rejse rundt, både på filippinerne og var også en uge i Singapore. Der har boet ret mange danskere her på ”Grillen” så nogle gange havde jeg også brug for at være mig selv og koble af inde hos mig selv.

Inden jeg tog af sted var jeg lidt spændt på hvordan det skulle gå med Marlene og jeg, når nu vi skulle bo på værelse sammen i så lang tid og faktisk ikke kendte hinanden så godt. Det er gået over al forventning, heldigvis. Vi har været gode til at give hinanden plads og samtidig også støttet hinanden i de dårlige perioder. Vi er kommet rigtig tæt på hinanden og rejser herfra med et godt venskab, så det er bare super dejligt, hehe.

Rent arbejdsmæssigt har der også været op og nedture. I starten observerede vi meget og prøvede at finde ud af hvor vores plads var og hvordan det hele fungerede. Jeg blev måske lidt overrasket over hvor svært det var at få tillid til børnene i starten men når jeg nu tænker tilbage, så er det egentlig ganske naturligt. Vi så jo både anderledes ud og talte et sprog de slet ikke forstod. Vi har hele tiden benyttet os meget af kropssprog for det var den eneste måde vi kunne kommunikere med dem på. I nogle situationer kunne det godt være meget frustrerende men med lidt samarbejde fra vores kollegaer så gik det hele. Inden vi stoppede dernede, havde vi et evalueringsmøde og det var egentlig en rigtig god måde at stoppe på. Vi fik gennemgået en masse pædagogiske problemstillinger og en masse andre relevante emner. De har helt sikkert lært rigtig meget af os men vi har i hvert fald også lært nogle ting af dem. Marlene og jeg kom til at snakke om hvor store fremskridt der er sket med nogle af børnene siden vi så dem første gang, det er helt utroligt.
Det var rigtig svært, at sige farvel til alle børnene da vi havde sidste dag. Først tog vi afsked med børnene nede til feeding, og det var lidt sværere en jeg først lige havde forestillet mig. Der var en lille familie, som vi havde snakket rigtig meget med igennem hele forløbet, som havde skrevet et lille brev til os hvor han skrev, at han håbede at vi ville huske ham og hans søskende når vi kom hjem til vores eget land for de ville huske os. Det var simpelthen så sødt, og den ene pige begyndte helt at græde da vi gik. Meget overvældende oplevelse, det rørte mig meget dybt. Pa vej tilbage til arbejdet sad vi i bilen som forstenede og kiggede ud af vinduet, vi prøvede nok at undgå hinandens blikke for tårerne pressede sig meget på. Det var også rigtig svært at sige farvel til børnene hjemme i vores daycare center. De forstod ikke rigtig at det var vores sidste dag og at vi ikke kom tilbage, sådan er det jo med små børn, hehe. Vi havde mest af alt lyst til at tage Justin, James og baby Brian med hjem i vores tasker. Vi havde fået et rigtig godt forhold til alle vores kollegaer og vi har haft rigtig mange dejlige stunder med dem. Vi har været så heldige, at vi har fået set Filippinerne på en helt anden måde end hvis man var turist. Jeg vil aldrig glemme alle de søde mennesker jeg har været sammen med i det her halve år.

Vi har fået en masse tøj hernede fra Vesterled børnehave som vi har været nede med på arbejdet og de blev helt vildt glade, de var så rørte over at de ville give deres tøj til dem.

Der er helt sikkert en masse ting jeg ikke får skrevet om i min blog, da jeg nok har lidt svært ved at finde hoved og hale i alle de følelser der render rundt i kroppen lige nu. Jeg tror først at jeg rigtig finder ud af en masse ting når jeg er hjemme igen. Jeg har helt sikkert rykket mig meget personligt mens jeg har været her, det har været rigtig godt for mig, at komme ud og stå på egne ben og klare mig selv. I nogle perioder synes jeg dog at jeg har været LIDT for langt væk hjemmefra, men det er jo også sundt at opleve, hehe.

Nytåret blev holdt på festøen Boracay sammen med en masse andre danskere som vi kender. Det regnede godt nok det meste af dagen men da vi nåede hen af aftenen blev det dog okay vejr. Vi var omkring 11 danskere der spiste sammen og vi kom hurtigt i godt humør. Vi havde købt nogle truthorn som larmede RIGTIG meget og vi gik nærmest som en parade ned ad stranden, det var i hvert fald ikke svært at høre os (Tror også vi skabte ret meget opmærksomhed). Det var en helt fantastisk aften og rigtig dejligt at tilbringe den med Maria. I starten boede vi på et rigtig fint hotel lige ned til stranden, men omkring den 2. jan flyttede vi ned til ham danskeren som jeg også boede hos sidst. Vores pengepung rakte ikke helt til flere dage i luksus, hehe.

Jeg har lige sendt Maria af sted til Danmark her i går, det var lidt svært at sige farvel for vi har virkelig haft nogle fantastiske uger sammen, men jeg ved også at vi ses lige om lidt igen. Marlene og jeg er begge meget klar til at komme hjem så nu skal dagene bare gå hurtigt, hehe. Jeg håber at solen vil kigge frem her de næste par dage så vi lige kan få opfrisket farven inden vi vender hjem, hehe. Ellers har jeg bare tilbage at sige tusind tak til alle jer der har læst på min blog og som har skrevet til mig, det har været super dejligt. Jeg glæder mig rigtig meget til at se jer alle sammen når jeg på onsdag igen befinder mig på dansk jord. JUBIIIIIII.

En sidste varm hilsen her fra Filippinerne
Helle

Besøg fra Danmark

2008-12-30T10:42:00.000+08:00

Hej Alle sammen

Så er jeg tilbage ved computeren igen. I går sendte jeg Heidi hjem til kolde Danmark igen, det var lidt svært men heldigvis ses vi jo igen om 3 uger, jubii.
Tiden er virkelig begyndt at gå hurtigt nu, de 12 dage Heidi har været her, er virkelig gået stærkt. Jeg har lidt svært ved at skrive om alle de ting vi har lavet, men vi har været nede på mit arbejde og besøge dem, det var vidst lidt af en oplevelse, at se hvordan størstedelen af befolkningen bor. Det er jo nogle gange en god ting, at have en guide der næsten er ved at være lokal så man får set hvordan Filippinerne er bag facaden.

Ja, og så blev det jo også jul på Filippinerne, hehe. Selv om vi kun havde et plastictræ, flæskesteg der var skåret i tern og 30 grader, så var det næsten som en dansk jul, hehe. Lille juleaften lavede vi julepynt, pyntede træ og spiste risengrød. Juleaftensdag var næsten som hjemme i Danmark, men jeg savnede dog duften af rødkål da jeg vågnede. Efter vi havde spist julemiddagen var vi til messe i kirken, den startede kl. 22 så det var lidt sent i forhold til hvad vi plejede, men med tidsforskellen, passede det faktisk med, at jeg var i kirke samtidig med familien i Danmark, lidt pudsigt.
Omkring midnat var det så tid til ris a la mande og derefter juletræsdans. Omkring 00.30 kunne vi begynde at pakke gaver op, det var en dejlig lang juleaften, hehe.
Jeg fik en rigtig skøn hue og nogle armbånd af Marlene, virkelig gode gaver. Af alle danskerne på ”Grillen” fik jeg en smart T-shirt. Jeg fik også en gave fra Lars, Maria, mor og far, virkelig dejligt at få noget hjemmefra, hehe.

Heidi og jeg plejer jo at være til julefrokost 1. juledag hos Moster B og Onkel I, men i år måtte de undvære os på lundegården. Vi holdte dog stadig julefrokost den dag, bare på ”grillen” med de andre danskere. Der var næsten alt det mad som man også får i Danmark, så vi var MEGET mætte bagefter.

2. juledag skulle vi af sted til Malapascua med Anna-Rosa, Jesper og Rasmus. Da det jo er Heidis fødselsdag, havde jeg fået mor til at sende en pose Quickboller med herned, så jeg var oppe klokken 6 om morgenen for at bage boller. Jeg fik vækket de andre piger og sammen vækkede vi Heidi med morgensang, det var en rigtig dejlig morgenfødselsdag, hehe. Da vi skulle af sted, begyndte det at regne helt voldsomt, så ikke engang på Filippinerne er man sikret sol på sin fødselsdag. Jeg hørte dog at solen havde skinnet derhjemme, hehe.
Selv om vi havde lidt skidt vejr på Malapascua, var det en rigtig dejlig tur. Det er virkelig en lækker ø med en dejlig hvid sandstrand. Den sidste dag vi var der, var solen fremme og Heidi kunne endelig få noget sol, så hun kunne være en smule brun når hun kommer hjem til Danmark. Vi kom tilbage her til Cebu igen den 28. december om eftermiddagen. Heidi blev forkølet da vi var af sted så hun fik lige en lille lur inden vi skulle på italiensk restaurant og spise hendes sidste middag her i Cebu. I går var vi på den sidste shoppetur inden turen gik hjem ad. Vi nåede dog lige at blive klippet af Marlene, skulle jo være smarte her til nytår, hehe. Efter Heidi var taget af sted stod den på oprydning på vores værelse, vi checker nemlig alle sammen ud her i dag og i morgen, så alle værelser skulle ryddes helt. Jeg kommer dog tilbage hertil igen den 8. januar med Maria så der lejer jeg mig bare ind indtil jeg skal hjem (Det var lidt billigere, hehe).

Om et par timer skal jeg så i lufthavnen igen og hente Maria. Det bliver skønt at se hende igen. I morgen formiddag tager vi så til Boracay og holder nytår med de andre danskere som er taget af sted i dag. Vi skal være på Boracay indtil den 8. januar.
Jeg regner ikke med, at der kommer flere blogindlæg før det sidste som jeg skriver inden jeg tager hjem til Danmark.

Marlene har lagt en video ud på google fra juleaften, så her er et link hvis I vil se den. http://video.google.com/videosearch?q=juleaften+p%C3%A5+grillen&emb=0&aq=f#q=juleaften_paa_grillen&emb=0

Til sidst vil jeg bare ønske jer alle et rigtig godt nytår. Tak for alle de timer vi har tilbragt sammen i det gamle år.

Mange knus fra
Helle

Glædelig jul

2008-12-16T23:49:00.000+08:00

Hej Alle sammen

Ja, nu er det ved at være lidt tid siden, at jeg har fået skrevet noget på bloggen. Jeg kan så fortælle at jeg siden sidst, har fået endnu en infektion på ryggen som jeg så er i behandling for nu. Jeg var hos lægen mandag og få fjernet betændelsen så nu har jeg et fint hul på ryggen, hehe. Det har været noget af en slem omgang men jeg tager det med oprejst pande.

Jeg har forgæves prøvet, at komme lidt i julestemning her i december, det er altså bare lidt svært når her er så varmt. Vi har dog lige fået anskaffet os et meget fint plastic juletræ som vi selv skulle samle, så lidt julestemning prøver vi da at skabe.

Lige nu sidder jeg og har lidt sommerfugle i maven, for i morgen formiddag tager jeg i lufthavnen og henter Heidi. Jeg glæder mig utrolig meget til at se hende og samtidig bliver det lidt underligt, at se hende i min verden hernede, hihi. Ellers så håber jeg, at I har det rigtig dejligt derhjemme og nyder julen. Der kommer nok ikke noget blogindlæg før Heidi tager hjem den 29. december, så jeg vil ønske jer alle en rigtig glædelig jul.

Mange juleknus
Helle

Min tur til Mindoro og Boracay

2008-11-27T14:27:00.001+08:00

Hej Alle sammen

Så er jeg vendt tilbage fra min ferie med Trine. Turen gik både til Mindoro og Boracay. Jeg kan lige så godt starte med at advare om, at det bliver et lidt langt indlæg, da der er sket en masse, hehe.

Vi skulle afsted her fra Cebu den 17. november meget tidligt om morgenen og havde i flere dage prøvet at få printet vores billet til Manila ud, men dette ville ikke rigtig lykkedes. Vi tog i lufthavnen og satsede på, at det var nok bare at have vores bookingnummer. Til vores store overraskelse var der en Cebu Pacific (vores flyselskab) stand i lufthavnen hvor vi så lige kunne få den printet ud. Vi giver hende billetterne og venter utålmodigt på, at hun skal printe dem, men hun siger derimod at vores betaling ikke er gået igennem (selv om vi har fået en betalingsbekræftelse) så vi må betale det hele igen. Så var turen ligesom begyndt, hehe.

Da vi ankom til Manila, skulle vi med Taxi til den nærmeste busstation og derfra videre ned til havnen i Batangas. I Batangas skulle vi videre med båd til Puerto Galera på Mindoro. Jeg havde lavet en aftale med Stairway, det sted hvor jeg først skulle have været i praktik. Jeg var rigtig nysgerrig omkring stedet og blev derfor nødt til at besøge det.
Det ligger cirka 20 minutter i tricycle fra Puerto Galera havn. Der er en helt fantastisk natur og en meget hvid sandstrand, hehe. Vi blev budt velkommen med åbne arme og var meget imponeret over stedet og faciliteterne og efter at have snakket med Lars (Ham der leder stedet) fandt jeg ud af, hvor fedt det kunne være at arbejde dér rent pædagogisk. Rent psykisk ville jeg ikke kunne bo 6 måneder på det sted, så tror jeg simpelthen jeg ville få økuller, der var absolut ingenting udover naturen. Vi blev der og overnattede og vendte så næsen videre næste morgen mod næste destination.

Vi skulle videre ned sydpå på vestsiden af Mindoro, og på kortet så det helt ligetil ud. MEN, problemet var lige at der faktisk ikke er nogen vej fra Puerto Galera og ned, så vi måtte tilbage med båd til Batangas for derefter, at tage en båd til Abra De Ilog og derfra så videre med en van til vores næste stop, Sablayan. Efter at have været på farten siden kl. 7 om morgenen, ankom vi til en lille forladt by, Sablayan, cirka kl. 19. Der var ét hotel i byen og det måtte vi så nøjes med (Det var jo kun én overnatning). Efter en lang tur var vi selvfølgelig sultne, så det første vi gjorde var, at spørge efter et menukort. Han så en anelse forvirret ud, for det eneste de havde, var ris og tørret fisk. Hmm, hvad gør man så. Vi besluttede os for, at gå en tur ud og se om der dog ikke var et eller andet sted man kunne spise, men nej. Det endte med en tur i et lille supermarked hvor vi købte cup noodles og pringles, det var noget af et kulinarisk måltid, hehe. Værelset vi boede på, mindede mest af alt om en lille celle, der var en seng, et bord og en stol, lige på det tidspunkt var vi glade for, at det kun gjaldt én nat.

Næste morgen drog vi videre til en lille ø, Pandan Island, som er cirka 20 minutter i båd fra Sablayan. Her skulle vi dykke og forhåbentlig se nogle havskildpadder. Det er en lille ø med kun ét resort, men heldigvis serverede de i det mindste noget rigtig mad. Efter et godt måltid mad, skulle der dykkes. Det var mit første dyk efter jeg tog certifikatet, så jeg var en anelse spændt på hvordan det gik. Jeg fik heldigvis en rigtig god oplevelse med dykket og vi fik set en masse flotte fisk og hele 3 havskildpadder, så vi fik lige hvad vi kom efter, hehe. Efter en god gang frokost gjaldt det næste og sidste destination på Mindoro, San José.

Vi vidste godt, at busserne her på Filippinerne ikke er af samme standard som I Danmark, men den bus vi skulle tilbringe 5 timer i, var noget af det værste skrammel jeg længe har set, hehe. Inden jeg fortsætter bliver jeg vidst nødt til, at fortælle om mit ben. Om søndagen inden jeg tog af sted fik jeg et stik (tror jeg) som lignede lidt et myggestik med en lille sort prik i. Jeg tænkte ikke videre over det, og regnede med at det bare gik væk af sig selv. Det udviklede sig lidt dag efter dag og blev større og det gjorde faktisk også ret ondt når jeg gik. Da vi så sidder i bussen på vej til San Jose, går det først rigtig op for mig, at det måske ikke bare er noget der forsvinder. Jeg sad i 5 timer i en PROPFYLDT bus og holdte på min ”byld” med min ene hånd fordi det gjorde så ondt når bussen hele tiden hoppede. Efter at have fundet et hotel i San José og været ude og få lidt at spise, beslutter vi os for at tage til det nærmeste hospital, som kun lå 5 minutter væk fra hotellet. Vi kommer derned og får snakket lidt med en sygeplejerske som lige ser på det og ringer derefter efter lægen. Lidt efter kommer sygeplejersken ud til mig og siger at lægen er på vej, men hun var lige ude og spille tennis (her har klokken været omkring 21.30). Nåh, lidt tid efter kommer lægen så susende ind ad døren, meget nydelig og svedig, hehe. Hun ser lige hurtigt på det og mener jeg er blevet bidt af et bedbug og ordinerer noget penicillin til mig. Jeg skynder mig op for at købe det så jeg kan komme i gang med behandlingen med det samme. Hele næste dag, lå vi bare på værelset og så TV, da jeg ikke rigtig kunne gå så langt. Om eftermiddagen ringer vores flyselskab så til os for at fortælle at vores fly næste dag fra Manila til Caticlan (Boracay) er blevet aflyst og de ved endnu ikke hvornår vi kan komme med et andet fly. Humøret daler en anelse efter den besked, men vi var dog glade for at vi i det mindste kunne komme fra San José til Manila. For at gøre en meget lang historie kort, så kommer vi til Manila om formiddagen og de ved stadig ikke rigtig hvornår vi kan komme med et fly. Vi får af vide at vi er på stand by listen til flyet kl. 12.30 men det er helt booket og vi kommer derfor ikke med dér. Næste fly skulle så flyve kl. 15.45 så vi skulle komme igen kl. 15. Efter at have udvist lidt utilfredshed over situationen, fortæller vi dem at jeg har en aftale med en læge på Boracay som har noget medicin til mig, og han kunne ikke vente hele dagen på at jeg kom. Vi smurte lidt tykt på historien, men nu ville vi altså bare af sted. Tror det hjalp meget godt for vi kom som de eneste på stand by listen med på det næste fly.

Endelig sad vi i flyet på vej til Caticlan, og vi kunne nu drømme os til den hvide sandstrand der ventede os på Boracay. I lufthavnen blev vi hentet af en af de ansatte fra det hotel vi skulle bo på. Efter 20 minutter i en båd var vi fremme på Boracay. Vi skulle bo på et hotel som er ejet af en dansker og hans filippinske kone.
Efter at have fundet vores værelse og faldet lidt ned, spurgte jeg Jacob (ejeren) om han kunne anbefale en læge som kunne se på mit ben. Der var nemlig gået lidt hul på bylden og det havde ikke hjulpet med den medicin jeg fik. Det endte med, at både Jacob, hans kone og Trine gik med mig ned til lægen og fik kigget på det. Lægen blev lidt chokeret over synet og kunne ikke helt finde ud af hvad det var. Jeg kom ind og lå på briksen hvor han så ville kigge nærmere på det. Fordi jeg havde så mange smerter, valgte han at lokalbedøve rundt om bylden. Han tog en prøve af væsken for at se hvor meget betændelse der var. Han valgte dog at han ikke ville skære det ud endnu, han gav mig derimod nogle stærkere penicillin piller som jeg skulle tage 4 gange om dagen. Derudover fik jeg en creme jeg skulle smøre på 2 gange om dagen og så skulle det ellers bare pakkes ind i gaze, hehe. Efter at have ordnet alt det praktiske med papirer og piller og betaling, var jeg en smule fortumlet men samtidig var jeg glad for at det virkede som om jeg havde haft en meget kompetent læge i forhold til hende i San José. Jeg havde aftalt med lægen at jeg ville komme igen efter tre dage, det vil sige om mandagen for lige at få checket op på om pillerne hjalp. Får at det ikke skulle være nok, så begyndte jeg at få noget der lignede lidt det samme, på mit andet ben. Der var jeg lige ved at knække sammen, det kunne bare ikke passe. Den begyndte at blive lidt større men ikke meget (dog nok til at jeg blev lidt bekymret). Pludselig kunne jeg også se min badeferie blive skyllet ud i sandet. Inden solbadning til mig – den var altså ikke sjov. Heldigvis havde vi Tv på værelset så det kunne jeg da få tiden til at gå med. Trine hjalp mig rigtig meget med, at hente drikkevarer og kiks og hvad jeg nu ellers havde brug for. Der var så også lige det, at min ”byld” sidder på det nederste af mit baglår, så jeg kunne ikke selv komme til at rense det og tape det op, så hun var min faste sygeplejerske, og er det stadig, hehe. Det er dejligt at man har nogen der kan hjælpe i sådanne situationer. Jeg kom så til lægen igen mandag, og der var der sket en del fremskridt, men der sad stadig en stor klump betændelse. Han fortalte at han altså var nødt til at fjerne den, for de døde celler blokerede for de nye, så efter en meget smertefuld omgang sad han med en klump på størrelse med en stor rosin, føj. Trines hånd var vidst også blevet lidt følelsesløs i mellemtiden, hehe. Han satte så også min dosis af piller op til det dobbelte og gav mig nogle andre piller jeg også skulle tage, nu var der jo en byld mere han skulle have bugt med. Da jeg gik derfra lignede det jeg havde røvet et apotek (Der er vidst også et billede af alle pillerne). I tre dage skal jeg så tage 20 piller om dagen så jeg er lidt groggy for tiden, det er heldigvis sidste dag i dag (torsdag) hvor jeg skal køre med dobbelt dosis, puha.
Der skete ikke rigtig så meget mere på den tur, da jeg ikke rigtig var i stand til at lave noget og jeg var også meget døsig af alle de piller.
Aftenen før vi skulle flyve hjem til Cebu får vi sørme en sms fra vores flyselskab igen om at vores fly er suspenderet indtil videre og vi ville høre nærmere så snart de vidste noget. På det tidspunkt var vores lunte ret så kort må man sige. Trine ringede rundt til en masse numre og endelig fik vi så af vide at vi nok skulle komme af sted i morgen som planlagt. Da vi sad i båden på vej til lufthavnen var humøret en anelse presset, for vi kunne bare ikke overskue endnu et aflyst fly. Til vores store fornøjelse lettede flyet planmæssigt og vi var endelig på vej hjem til Cebu. Hold da op jeg var glad for at være hjemme igen efter sådan en tur. Jeg er stadig på penicillin men det går fremad med begge infektioner, så det går i den rigtige retning. Det var nu også dejligt at få set mor og far på skype igen, man bliver vel lidt forældre syg når man fejler noget, hehe. Marlene og hendes kæreste Martin kommer hjem i morgen efter en lille ferie.

Puha, det var lidt af en omgang, men det var en svær historie at gøre kort, hehe. Håber i overlevede. Jeg er en smule påvirket af alle de piller, så måske der er en smule fejl i teksten, hehe

Nu glæder jeg mig rigtig meget til, at Heidi kommer og besøger mig den 17. december og fejrer jul med mig, det bliver skønt at se hende igen. Derefter er jeg så heldig at Maria komme og holder nytår, så nu varer det ikke længe før jeg igen sidder i kolde Danmark.

Mange knus og tanker
Helle

Lidt nyt fra Cebu

2008-11-16T00:57:00.000+08:00

Hej alle sammen

Så er det ved at være lidt tid siden jeg har skrevet, og der er sket en del siden sidst. Vi havde i lang tid snakket med personalet på arbejdet om, at de skulle hjem og besøge os og så ville vi lave lidt dansk mad til dem. Den 6. november kunne alle og vi måtte i gang med vores forberedelser. Vi måtte ud og købe ind til frikadeller med pastasalat og grøn kartoffelsalat, meget dansk, hehe. Vi blev dog lidt nervøse for om de ville overleve en middag uden ris, så vi besluttede os for at lave nogle ris. Vi havde hørt, at der ville komme omkring 8 personer og at de ville være her omkring kl. 19. Vi var i god tid med maden og skulle til at gøre os klar og lige slappe lidt af, da Carlo kalder på os og siger at der står en masse mennesker udenfor som vil tale med os. Der stod så 11 mennesker kl. 18. Det er meget typisk filippinere, og selv om vi blev en smule stressede så klarede vi den, hehe. Vi startede med at servere gulerodsstænger og agurkestænger med tzatziki og jeg må sige, at de så en anelse skeptiske ud. De må have været meget sultne for det hele var næsten væk med det samme. Frikadellerne var de også helt pjattede med og for så vidt også resten. Det endte i hvert fald med at vi ikke havde noget tilbage, så det må man da kalde en succes, hehe. Vi havde købt en masse sodavand for de er jo meget religiøse så vi regnede ikke med de drak øl og sådan. Jeg ved ikke helt hvordan det kom på banen, men lige pludselig er der en der siger noget om en San Miguel light og det udarter sig så til 5 STORE flasker Red Horse og de bliver meget berusede nogle af dem, det var en noget speciel oplevelse men super dejligt at se dem på en anden måde. Jeg tror de gik hjem omkring kl. 21 for vi skulle alle sammen være på arbejde kl. 7 næste morgen, da der var College reunion. Det er sådan at Sister Anne sponsorere nogle børns skolegang, så de kan få en uddannelse, det var så de elever og deres mødre der var inviteret med på resort. Marlene og jeg var også inviteret med men da Marlene lå syg, tog jeg alene af sted. Vi tog af sted omkring halv otte og der var så lagt et lille program for dagen. Da vi var nået frem til resortet var der lige tid til at se sig lidt om og få lidt og drikke hvorefter der så skulle være skønhedskonkurrence med mødrene. Da jeg ikke rigtig kendte nogen af dem, blev jeg udnævnt til dommer, det var en rigtig sjov oplevelse, hehe. Omkring frokosttid kom Julie ud til os, da jeg synes det var lidt anstrengt at være alene hele dagen med 32 filippinere der synger kareoke hele tiden. Efter programmet var slut, var der tid til at bade og spille beachvolley og synge. Det var sjovt, at få lov til at se dem slappe af og se hvordan de fester. Det var en super hyggelig dag, men jeg var også træt da jeg nåede Chillen & Grillen kl. 18.30.

Rent arbejdsmæssigt går det også rigtig godt, vi er gået i gang med juleklip nu. Vi laver guirlander og klipper hjerter. Børnene synes det er rigtig sjovt, selv om det er lidt svært. Nogle af dem synes bare det er sjovt at klippe i papiret, så det får de lov til, hehe. De har aldrig prøvet at inddrage børnene i sådanne sammenhænge, så de var lidt overraskede over at vi gjorde det men som altid hilste de vores idé velkommen, så det er altid dejligt.

I går var der stor afskedsfest her på Chillen & Grillen. Dem der skulle være her i 3 måneder er ved at skulle hjem og derfor var det tid til at holde den sidste fest sammen. Vi havde to filippinere til at lave mad til os. Det er nogle der arbejder nede hos Trine og Jesper og de lavede alt det lækre fra det filippinske køkken. Det var en super skøn aften og alle fik festet igennem.

På mandag rejser jeg til Mindoro og Boracay hvor jeg skal dykke og se det praktiksted hvor Marlene og jeg først skulle være (stairways).

Håber ellers I har det godt i DK

Knus og tanker Helle

Halloween weekend

2008-11-03T22:32:00.000+08:00

Hej Igen,

Som nogen måske har bemærket, så har jeg lagt nogle knap så pæne billeder ud, hihi.
I fredags var der stor Halloween fest her på Grillen og Chillen. Julie og jeg stod for den helt fantastiske oppyntning i vores fællesrum. Der var spindelvæv, spøgelser, flagermus, levende lys og græskar – Alt hvad der hører til en god halloween fest. Et af kravene til festen var, at man skulle komme udklædt og gerne lidt uhyggelig. Den eneste der så ikke helt levede op til det uhyggelige var Marlene, som var et lille tyk græskarhoved, hihi. Julie og jeg havde smidt dem alle sammen ud kl. 18 for at kunne pynte op, og kl. 20.30 kom de så tilbage til et meget smukt og uhyggeligt fællesrum. Der var en rigtig god stemning og alle levede sig virkelig ind i rollerne. Jeg har aldrig prøvet at være klædt ud til en halloween fest, så jeg synes det var sindssyg sjovt at få lov til at give den gas med udklædningen. Carlo hjalp os med at pynte op og gøre klar og han synes altså vi var en smule tossede, det havde han dog alligevel ikke set nogen gøre før. I løbet af aftenen kom der også folk fra vejen som lige skulle se hvad det var for noget, de crazy danes havde gang i. De havde heller aldrig set voksne mennesker være klædt ud før, det var normalt kun børnene – så kan vi tænke lidt over den, hehe.

Hele weekenden har der været halloween tema hernede og her på Filippinerne har de en helt speciel tradition, hvor de besøger kirkegårdene hvor deres kære er begravet. Det lyder sikkert meget normalt indtil videre, men bare vent…. Inde på kirkegårdene er der fyldt med små boder med mad og diverse og der er propfyldt med mennesker der sidder på gravene og spiser mad, drikker, og hører musik. Det så meget hyggeligt ud, der var levende lys over det hele og det virkede som om der var en sindssyg god stemning. Jeg synes nu mest af alt det mindede om fælledparken en god sommeraften og ikke en kirkegård, hihi. Lørdag aften tog vi så ned på en af de lokale kirkegårde for lige at se hvordan det hele gik til, og jeg må indrømme at jeg havde det lidt mærkeligt med, at gå rundt på gravene, men det var ganske normalt. Det var en rigtig spændende kulturel oplevelse, det må jeg indrømme. Da jeg så mødte på arbejde i dag, fik jeg af vide at en af de ansatte havde set mig på kirkegården med mine venner, så er man da ved at være lidt kendt i byen hva ;-)
I alt en rigtig spass weekend, men søndag trængte vi til en dag i solen. Kan I nu have det godt og nyde den kolde november måned, hihi.

Knus fra Helle

My Best Igan

2008-10-28T15:11:00.002+08:00

Hej Alle sammen

Ja, så er billederne fra Singapore endelig blevet uploadet, det tog sin tid. De er desværre ikke helt i rækkefølge men håber I kan overskue det, hihi.

I lørdags var en stor dag for alle vores børn på arbejdet. Hvert år arrangeres der et projekt der hedder ”My Best Igan” som betyder min bedste ven. Hele idéen med det her projekt er, at børnene skal få en god og sjov oplevelse ovre i SM (Vores storcenter) Det er så den store Igan (som regel personalet og frivillige) som skal sponsorere barnet (mad, forlystelser osv). Mange af børnene har aldrig været i SM så det var lidt af en omvæltning for dem. Der er brugt rigtig meget tid og energi på projektet og Marlene og jeg kom da også med i arrangørgruppen, så vi havde også en lille finger på pulsen. I starten kunne det ikke lade sig gøre, at komme i SM på grund af pengene. De manglede sponsorer og derfor skulle det hele holdes hjemme i kravlegården, hehe. Marlene og jeg kom hurtigt i gang med, at finde på nogle sjove ting de kunne lave, eksempelvis sansekasse, dåsekast etc. Vi glædede os faktisk til at skulle lave det, men det hele blev ændret, da der kom nogle og ville sponsorere det hele. Personalet var selvfølgelig glade for det men Marlene og jeg havde nu lidt håbet på at vi kunne få lov at lave projektet hjemme.

Efter pengene var på plads, var det bare om at få det hele til at gå op. Hvert barn skulle have en stor Igan og det var jo selvfølgelig sådan at man skulle vælge hvem man ville have med. Marlene og jeg valgte meget pædagogisk at sige, at vi tog dem der var tilbage. De forstod det ikke rigtigt men accepterede det dog.

Dagen inden arrangementet hjalp Marlene og jeg til med at pynte op og gøre klar. Vi havde fået til opgave, at male en masse forskellige flag fordi der er international uge hernede. Det var rigtig dejligt at føle at man er en del af processen.

Lørdag klokken 8 skulle det hele begynde. Fra 8-9 var der registrering af Igans hvor man fik udleveret et ID kort, en svedklud, og børnene fik en lille taske med toiletpapir, en snack, en klud og en ble (til dem der bruger det) Jeg må sige at jeg blev meget overrasket over hvor mange ting de egentlig havde tænkt over, selv en lille svedklud til de voksne, hihi.
Marlene og jeg havde fået 3 børn som vi skulle være sammen med. Brødrene James og Justin og lille baby Brian. Det var første gang for alle tre så vi var lidt spændte på, hvordan de ville reagere.
SM åbnede først klokken 10, så fra 9-10 var der underholdning og velkomsttale og praktiske informationer. På forhånd var Marlene og jeg lidt spændte på, hvordan vi skulle få 5 timer til at gå i et storcenter med 3 små drenge. Vi besluttede os for at tage det stille og roligt, det var jo lidt op til os at finde ud af hvad de ville for vi forstod jo ikke rigtig hvad de sagde til os. Det skal lige nævnes at de er 1,2 og 3 år, så de har i forvejen ikke meget sprog. Det eneste der plagede os lidt var, at alle folk gloede på os og tænkte ”to hvide der lige får lettet deres samvittighed ved at sponsorere tre børn for en dag”, måske vi også selv ville tænke sådan, men når man arbejder med dem og kender dem rigtig godt, så vil man ikke have at folk tænker sådan.

Tiden gik dog stærkt og jeg tror helt bestemt drengene havde en god dag men de var dog lidt trætte da det hele var overstået – og det var vi også, hihi. Vi var hjemme igen kl 15 hvor der så var afslutningsceremoni. Der blev udleveret certifikater til alle de store Igans og sagt tak til alle der hjalp til. Jeg synes alt i alt, at det var et super godt arrangement og man kunne tydeligt se og mærke, at børnene havde haft en super dag. Det var også rigtig sjovt at se, hvordan alle børnene havde fået deres fineste tøj på og kondisko. Det var virkelig en stor dag for børnene og forældrene. Jeg synes det er rigtig dejligt at være en del af sådan et projekt og vi har et rigtig godt og tæt forhold til vores kollegaer og det er virkelig noget der betyder en masse.

Da vi mødte mandag morgen på arbejde, var stort set alle børnene syge (det havde de også været inden arrangementet) alle med feber eller lungebetændelse.

Ellers så håber jeg i nyder efteråret i Danmark… Så skal jeg nok nyde mine 35 grader, hihi.

Knus og kram

Helle

Singapore

2008-10-21T16:44:00.005+08:00

Hej,

Så er jeg "hjemme" igen i Cebu efter en super dejlig uge i Singapore. Det var super skønt at være tilbage i en civiliseret verden igen. Det var nok mest de små ubetydelige ting der betød noget for os. Bare det, at der var fjernsyn og varmt vand på hotellet, var jo bare luksus :-) Jeg kan slet ikke få alle de ting vi har oplevet ned på skrift, da der er sket mange ting på kort tid så ved ikke helt hvor jeg skal begynde og ende. Jeg kan i hvert fald konstatere, at Singapore er mere end en lufthavn, hihi. Jeg synes der er rigtig hyggeligt og de små områder som Little India og Chinatown, gør det rigtig charmerende. Vi har været på det dyreste hotel, Raffles Hotel, hvor der kun findes suiter til 4000 kr. for en overnatning. Vi havde læst, at de havde en helt speciel drink som man bare MÅTTE smage - Singapore Sling - Det er en lidt stærk drink som mest smagte af hostesaft, men jeg var nu meget glad for den :-)

Så har vi været på Night safari hvor der var halloween tema, så der var en udvidet køretur hvor man kunne opleve lidt horror - og det var vi selvfølgelig friske på. Det var rigtig fedt at se dyrene og ja, jeg sad jo selvfølgelig yderst så måske jeg blev lidt forskrækket da vi kørte ind på ruten med uhyggelige mennesker :-( Den sidste dag skulle vi nå de sidste vigtige ting inden vi tog hjem. Vi startede med, at se Haw Par Villa og derefter tog vi hjem til vores "eget" center, hvor vi havde fundet en H.C Andersen café, der serverede meget lækre isdesserter. Vi proppede os med is som smagte ligesom i Danmark og var lige ved at sprække da vi var færdige. Det sidste vi skulle nå var at få en drink på en bar der hedder New Asia, som ligger på 71. etage på Swissotel. Der var en sindsyg flot udsigt og det var bestemt ALLE pengene værd :-)

Da vi sad i flyet på vej hjem, havde vi lidt svært ved at glæde os. Nu havde vi lige fået smag for en civiliseret verden igen og så skulle vi bare tilbage til slummen. Allerede dagen efter var jeg tilbage på arbejdet igen, så det var bare lige direkte tilbage til virkeligheden. Det var lidt mærkeligt (men også rigtigt rart), at jeg faktisk havde savnet børnene lidt og var glad for at komme tilbage. Vores udlandskoordinator fra seminariet har været hernede og besøge os mens jeg var i Singapore, så det var lidt ærgeligt planlagt, men jeg nåede dog at hilse på hende søndag inden hun skulle rejse videre mod Danmark. Det var rigtig dejligt at få en faglig snak og jeg synes det gav lidt inspiration til vores videre arbejde. Efter en uges ferie synes jeg også jeg har lidt mere overskud og energi ;-)

Seneste nyt er, at jeg er så heldig, at Heidi kommer og besøger mig fra den 16-29. december, så vi skal både holde jul og hendes fødselsdag sammen, det bliver super dejligt. Når jeg så har sendt hende afsted den 29, så kommer Maria den 30, vi skal så holde nytår sammen og slappe af på en hvid sandstrand og nyde lidt søskendehygge. Så man må sige, at jeg har mange ting og oplevelser at glæde mig til. Nu er jeg så nået halvvejs i min praktik, og jeg må sige at det er gået hurtigt, men jeg har selvfølgelig også oplevet den legendariske midtvejskrise. Det er jo lidt hårdt, at være væk fra min familie og venner - specielt for et familiemenneske som mig, hihi. Jeg er dog super glad for de hilsner jeg får, det er dejligt at høre lidt historier hjemmefra :-)

Der kommer billeder fra Singapore, så snart den gider at uploade dem. Arbejder på sagen :-)

Nu vil jeg slutte denne lange hilsen :-)

Knus fra Helle

Moal Boal og Tops

2008-10-11T16:15:00.001+08:00

Hej Alle sammen

Så er der nyt fra Filippinerne igen. Så har vi været ude og se lidt kultur igen. Vi var taget til et område her i Cebu city der hedder Berverly Hills hvor vi så Taoist Templet. Det var rigtig flot og der var en rigtig flot udsigt deroppe fra. Bagefter tog vi til Tops, som er en udsigtsplatform på toppen af Busai Hills. Der var en helt fantastisk udsigt over Cebu city og Mactan Island. Vi havde hørt at det skulle være rigtig flot at se solnedgangen, men da vi kommer derop, ser vi bare en masse store skyer der dækker det hele, så vi så aldrig en rigtig flot solnedgang, øv øv. Da det var blevet mørkt kørte vi ned til en italiensk restaurant og spiste.

Forrige weekend var Marlene, Julie og jeg så i Moal Boal, det er en by der ligger 3 timer i bus syd for Cebu city. Vi skulle til busstationen for at fange en bus (selvfølgelig) og vi kom selvfølgelig med en lidt handicappet bus hvor man skulle sidde tre mennesker på et tomandssæde. Da vi jo troede at man kun skulle sidde to, sad jeg alene foran Julie og Marlene. Jeg vidste selvfølgelig godt at der skulle sidde en mere, men jeg havde ikke regnet med to mere. Det var en MEGET lang tur, og jeg var glad da vi endelig nåede frem. Da vi steg ud af bussen, vrimlede det med folk der ville køre os ned til stranden. Vi tog en tricycle ned til det sted hvor hotellerne lå. Vi fandt et sted men nogle små hytter, der var meget billigt. Det var nok den kedeligste by jeg har været i, siden jeg kom. Der var absolut ingenting at lave og der var måske to-tre steder hvor man kunne spise. Om lørdagen tog vi en tricycle lidt længere sydpå, hvor vi skulle se Kawasan Falls. Vi skulle se i alt 4 vandfald og vi havde en guide der skulle føre an, så vi ikke farede vild :-) Det var en rigtig flot tur og nogle helt fantastiske vandfald. Ved det første og største vandfald, kunne man sidde på en tømmerflåde og blive sejlet ind under vandfaldene, det var virkelig en fed oplevelse, men man skulle dog holde godt fast på sine bikinitrusser, hehe. Efter vandfaldet tog vi hjem til hytten igen, da der ikke rigtig var mere at se. Vi slappede lidt af og gik ud og fik noget at spise og fandt så ud af der skulle være stor fest lige bag vores hytte og at den først sluttede klokken tre om natten. Så med en rungende bas hele natten, var der ikke meget søvn til os tre tøser. Marlene sad i 1½ time på toilettet og læste i en bog fordi hun ikke kunne sove. Søndag formiddag vendte vi snuden hjemaf igen og denne gang i en lidt bedre bus. Det var en afslappende weekend men det er næppe et sted vi tager hen igen.

Nede på arbejdet er Marlene jeg gået i gang med lidt morgengymnastik 2 gange om ugen, sammen med personalet. Marlene som er gymnastikpige, har lavet et program og jeg er bare deltagende :-) De synes det er helt vild sjovt og prøver det bedste de har lært, men man kan godt se at det ikke er noget der kommer så nemt til dem.

På mandag tager jeg en uge til Singapore sammen med Julie, Annika og Line, Vi skal nyde en storbyferie med varmt vand og fjernsyn på hotellet. I får næste opdatering når jeg kommer hjem derfra. Jeg lægger lige lidt billeder ind på 23 som I kan gå ind og se.
Håber ellers I nyder vejret i Danmark, hihi.

Knus og kram Helle

Prison Dance

2008-09-28T16:23:00.003+08:00

Hej igen :-)

Så er der sørme sket noget spændende igen. Igår (lørdag) var vi i fængsel her i Cebu... Nåh, der troede i måske lige at jeg har lavet ballade, men nej, vi var blot blevet inviteret med til at se prison dance. I Cebu Provincial Detension and Rehabilitation Center er der 1500 fangere som laver et danseshow som de så optræder med den sidste lørdag i hver måned. De øver cirka 5 timer hver dag og opførte omkring 16 forskellige danse. Det hele foregår inde i fængslet for de er jo stadig dømt og sidder stadig i fængsel. De er efter at være kommet på youtube, blevet verdenskendte. De bruger dansen til at komme banderne og stofferne til livs, det er jo når de keder sig at de gør disse ting. Det var en super fed oplevelse og bagefter var jeg lidt paf, jeg kunne ikke helt finde ud af hvordan jeg skulle reagere. Det var et rigtig flot og livsbekræftende syn og de tror virkelig på, at alle kan forbedre sig og få en chance til. Jeg synes da også det var lidt mærkeligt at jeg måske havde trykket hånd med en morder eller voldtægtsforbryder :-) Dette var en meget kort forklaring, men det kan godt være lidt svært at forklare det :-)

Efter denne oplevelse, tog vi allesammen i SM og bowlede og drak lidt saftevand, hihi. Det var rigtig sjovt at komme lidt ud og lave noget man faktisk også laver i Danmark :-)
Jeg lægger nogle billeder ud fra min oplevelsesrige dag :-)

Knus og tanker fra Helle - Who saw the inmates dance :-)

Fitnesscenter

2008-09-22T20:28:00.002+08:00

Hej Allesammen

Så gik den ikke længere. Jeg troede ikke det var muligt at komme til at savne motion mens jeg var hernede men det må jeg indrømme at jeg gør. Jeg har nu, sammen med 5 andre hernede, meldt mig ind i et fitnesscenter som er i SM (vores mall) Der er gode faciliteter og det koster kun 350 kr. for 3 mdr. så det er da lige til at klare :-) Marlene har sin veninde Stine på besøg så jeg arbejder alene i øjeblikket. Jeg synes det er en god udfordring for mig og jeg lærer utrolig meget af det. Man kan dog godt lige savne at sladre lidt på dansk engang imellem, hehe. Håber i nyder efterårsvejret hjemme i DK ;-)

Mange solskinshilsner Helle

Dykkerfest eller drukfest

2008-09-17T17:03:00.002+08:00

Hej,

Så er der lige en lille opdatering igen. Nåh, jeg må hellere lige forklare min overskrift. I lørdags var vi inviteret til et dykkerarrangement som hed splash for trash hvor vi skulle dykke ned og samle skrald på bunden. Det lyder jo som en super god idé og vi var selvfølgelig mange der var friske på det. MEN, dagen før arrangementet får vi en besked om, at det kun er for advanced dykkere, hvilket kun Marlene er blandt alle os. Vi får så af vide at vi stadig kan komme til festen bagefter og det vælger vi selvfølgelig at gøre. Vi ankommer 13 danskere og vi prøver ihærdigt at spotte Flemming, som vi havde lavet aftalen med, men han er ikke til at se nogle steder. Han er så taget hjem, men vi bliver budt på mad og drikkevarer og de er meget venlige allesammen. Vi var ikke så vilde med maden men vi skulle jo have noget ud af de 500 pesos (50 kr) vi havde betalt, så vi drak en masse øl og nogle drak også noget lokalt rom. Vi satte godt gang i festen og blev hurtigt midtpunkt. Da vi gik op og dansede, tog de allesammen deres kameraer frem og begyndte at tage billeder af os. Derefter valgte vi dog at smutte og vi endte på Mango Square hvor vi var på diskotek. Så hvad der skulle have været en dykkerfest blev lidt til en drukfest :-)

Nåh, nu tilbage til hverdagen... Igår var Marlene og jeg inviteret på husbesøg i slummen hvor vi arbejder. Vi var rundt og se hvor nogle af vores børn bor og hvor nogle af medarbejdererne bor. Det var en rigtig spændende oplevelse for vi har godt nok set en masse faldefærdige "huse" men vi har aldrig været indenfor, så det var lidt specielt at se. De tog allesammen rigtig godt imod os og var glade for at vi kom. Det at vi har set hvordan de bor, hjælper os også til at forstå deres vilkår og deres baggrund.

Imorgen får Marlene besøg af hendes veninde Stine fra Danmark, så de skal vidst ud og rejse lidt i næste uge. Jeg skal så holde skansen på arbejdet, så det bliver lidt spændende, at prøve at arbejde alene, det skal nok blive godt.

Ellers så håber jeg i holder humøret højt i Dk og nyder "efteråret" hehe.

Knus herfra

Fest og frikadeller

2008-09-10T22:10:00.002+08:00

Hej Allesammen

Ja, så er der sørme kommet flere danskere til Grillen og Chillen. Nu er vi 13 i alt, så der er godt gang i den. I mandags skulle vi hygge/feste lidt når nu vi havde fået nye beboere i huset. Det var en super hyggelig aften som I også kan se på billederne. Idag har Trine og jeg lavet frikadeller, det var rigtig dejligt selv om de ikke smagte som mors :-) men har selvfølgelig lige taget et billede af dem, så I kan se hvor fine de er, hehe.

Det var alt for nu - det var bare lige en lille bitte opdatering :-)

Knus fra Helle

Billeder

2008-09-06T16:21:00.001+08:00

Jeg har lavet et album inde på 23 der hedder praktiksted og der er der nogle portrætbilleder af børnene jeg arbejder med hvis I skulle have lyst til at se dem.

En sjov dag

2008-09-04T22:39:00.001+08:00

Hej Alle sammen

Nu er en super uge ved at være slut. Det har været rigtig spændende på arbejdet i denne uge for nu synes vi, at vi er begyndt at kunne se nogle fremskridt både hos de voksne og børnene. Selv om vi ikke snakker deres sprog, er det blevet nemmere at kommunikere med dem fordi de har lært at tyde vores kropssprog sådan nogenlunde.

Det er også super skønt når der sker noget uventet, det gør bare dagen lidt sjovere. I dag da vi havde været til feeding fandt vi ud af, at der skulle holdes en fødselsdagsfrokost for to medarbejdere. Den ene havde fødselsdag i dag (Eddie) og den anden i morgen (Frank). Frank er ham vi er til feeding med hver dag, og ham vi snakker mest med. Han er en lidt genert ung gut på 28 år og har aldrig holdt sin fødselsdag fordi der ikke var råd til det. Marlene og jeg spurgte ham i dag om han skulle holde noget og han svarede at han tog lidt tidligere fri så han kunne komme i kirke. Nåh men for, at komme tilbage til fødselsdagsfrokosten. Vi vader svedige ind i rummet efter en varm dag til feeding og ser det ”fineste” bord (det lignede lidt vi var kommet til konfirmation). De damer der plejer at sidde og sy, havde stået hele dagen og lavet mad og vi stod over 20 mennesker og sang bønnesange inden maden, det lød lidt gospel-agtigt. Marlene og jeg holdte os dog bare til at klappe lidt i takt med de andre. Så var der ellers fødselsdagssang for alle pengene og nogle dansede, meget festligt. Meget overvældet over hele arrangementet stiller vi os op på en række for at få mad og sætter os glædeligt til bords. Vi kunne da i hvert fald godt pakke vores tun og ris ned i tasken igen, der skulle være fest, hihi. Sister Anne styrer showet fra højbordet hvor hun har en fin lille pind hun slår med når hun skal have ro, hehe. Frank holdte en lille tale og sagde tak for det hele og fortalte, at han aldrig havde fået en fødselsdagskage med navn på og så begyndte tårerne at trille, det var meget sødt. Marlene og jeg har så købt en lille sjov gave til ham som han får i morgen, så vi håber han bliver glad. Det her var en lidt speciel dag, meget underholdene og hyggelig. Synes det var en sjov lille episode at dele med jer. Tror også der kommer lidt billeder af det.

Knus fra Helle

Tak!

2008-09-02T22:32:00.002+08:00

Jeg vil bare lige sige tak for alle de dejlige mails jeg får, det er skønt at høre lidt om hvad I går og laver :-)

Ferietur til Bohol

2008-09-02T18:34:00.003+08:00

Hej allesammen. ja, nu er det jo lidt tid siden jeg sidst har skrevet noget, men det er jo ikke hver dag jeg oplever noget nyt, hihi. Men nu har vi været på en lille ferietur til Bohol så der er lidt at berette om nu :-)

Torsdag morgen kl. 6.30 drog vi alle 7

(Stine, Mia, Trine, Julie, Jesper, Marlene og jeg) afsted til Bohol. Vi sejlede med færgen fra Cebu til Tagbilaran. Da vi ankom besluttede vi os for at tage en tricycle til Panglao Island hvor vi skulle tilbringe 3 dage på Alona Beach, det var den flotteste strand jeg nogensinde har set. Det var fantastisk bare at ligge og slikke sol på en hvid sandstrand og det eneste man kunne høre var bølgernes brusen, puha, det skal opleves :-) Om aftenen søgte vi lidt et natteliv, men det var der dog ikke meget af der hvor vi var. Det eneste vi fandt, var et sted hvor der sad tre mænd og spillede live musik, det var ikke alt sammen der var lige godt, hehe.

Efter 3 dage på stranden, skulle vi til at være lidt kulturelle. Lørdag eftermiddag tog vi en tricycle tilbage til Tagbilaran og blev indlogeret på et ganske fint lille ”hotel”. Søndag stod vi op kl. 3.30 for at kunne se Chocolate Hills til solopgangen. Chocolate Hills er et geologisk fænomen som har gjort Bohol kendt. Der er 1268 runde, symmetriske bakker. Det er såmænd også nomineret som det 7 vidunder. Vi havde lejet en lille minibus med chauffør og han skulle have 250 kr. for at køre os rundt hele dagen. Efter Chocolate Hills kørte vi videre til Mag-aso Falls. Efter at have gået 197 trin kommer man ned til det smukkeste vandfald hvor vi badede, det var den reneste vand, det var super lækkert. Efter en svømmetur kørte vi til et søndagsmarked lige i nærheden, det var ikke så stort som vi troede og det tog ikke så lang tid før vi var klar til at køre videre. Det sidste stop var så Tarsier visitors Centre som er et stort reservat hvor man forsøger at bevare den filippinske spøgelsesabe. Det er det sødeste lille væsen at se på. Kæmpe kæmpe øjne og meget lille krop. Det regnede rigtig meget da vi kom derud så vi måtte sidde og vente lidt før vi kunne komme ud i skoven og se på dem. Det var helt klart ventetiden værd.
Efter alle de kulturelle indtryk, vendte vi snuden mod havnen hvor vi sad i et par timer og ventede på vores færge.

Jeg var rigtig glad for at være hjemme igen – i Cebu – hihi, men da vi skulle finde en taxa hjem begyndte de at ville snyde os fordi de troede vi var nye i byen, men det kunne de godt glemme. De skulle ikke snyde os i vores egen by, så vi gik op til hovedvejen og fandt en jeepney hjem :-) Det var en super dejlig tur men vi fandt da også ud af at 7 personer nok var lidt for mange at rejse sammen, da det kan være svært at tilpasse turen efter alle.
Nu er jeg hjemme i Cebu igen og en ny arbejdsuge er begyndt. Det var da lidt hårdt at komme i gang igen, men når man så møder på arbejde og får af vide at børnene ude til feeding har spurgt efter os – så varmer det da lidt :-) Lige en lille sidebemærkning – det er altså ikke helt nemt at hedde Helle hernede. Dem på arbejdet har lært at sige det rigtigt men oftest hedder jeg bare Helen og på Bohol hed jeg så også Kelly en aften, jeg føler mig snart lidt skizofren med alle de forskellige identiteter :-)

Der kommer 6 nye danskere i morgen, så det er jeg lidt spændt på. Det er vidst nogle lærerstuderende fra Århus.
Det var alt for nu, håber i har det godt i DK.

Knus fra Helle

P.S. Der er selvfølgelig også en del billeder fra vores tur som I kan tage et kig på :-)

Kulturdag

2008-08-20T21:01:00.003+08:00

Så kunne vi nok ikke undgå det længere - vi måtte ud og være lidt kulturelle. Lørdag mogen startede vi med at tage en Jeepney (Lokaltransport) til Carbon markedet hvor vi handlede lidt, der var både tøj, smykker, tasker, fisk, grøntsager og kød - ikke alt så lige lækkert ud ;-)

Efter vi havde handlet og drukket en kop kaffe/sodavand skulle vi se Filippinernes ældste kirke, Basilica Minore del Santo Niño, den var rigtig smuk, der er også nogle billeder derfra. På pladsen foran kirken så vi Magellan's Cross. Inden vi skulle have frokost kunne vi lige nå at se Fort San Pedro som er et gammelt fort som blev brugt som værn mod pirater i 1565. Senere har fortet været anvendt som kaserne af amerikanerne. Under 2. verdenskrig blev det brugt som fængsel af japanerne. Idag er det en hyggelig, fredfyldt ruin.
Efter alt dette trængte vi til et måltid mad og vi fandt et rigtig hyggeligt lokalt sted. Jeg måtte betale hele 7 kr for et måltid mad og en sodavand, det er helt vildt :-)

Håber alt er vel i DK!

Knus fra Helle

Praktikstedet

2008-08-15T17:28:00.002+08:00

Jeg arbejder på et Daycare center (Child Minding) som minder mest om en dansk vuggestue/børnehave, dog er de bare MEGET fattige de børn som kommer der. De fattigste betaler 5 pesos om dagen (svarende til 50 øre i Danmark). Stedet er ledet af Sister Anne som er en meget flink irsk dame som er meget kristen. Vi er blevet taget rigtig godt imod og alle er meget taknemmelige og glade for at vi vil være hos dem.

I den første uge skulle vi bare observere lidt og lege med børnene, det er vigtigt at vi lige ser tingene an og ikke bare vader ind og overtager stedet, det er meget vigtigt at have respekt for det arbejde de nu engang laver. Lige så langsomt vil vi så prøve at få gang i nogle projekter og noget motorisk stimulering for det mangler de virkelig. Den sproglige barriere er også et stort problem lige nu. Mange af børnene forstår ikke engelsk så de forstår ikke hvad vi siger til dem. Vi bruger meget vores kropssprog her i starten og vi prøver da også at lære nogle udtryk på deres sprog, meeen det er ikke så nemt.
Hver formiddag fra 10-11 er vi med til feeding i et slumkvarter. Der er en familie der får lidt penge for at lave maden og så henter vi det og kører ud med det. Sister Anne har doneret penge til at få bygget et rum som bruges som spiserum for de her børn mens vi er der. Det er stort set de samme børn der kommer hver dag, så jeg begynder da at kunne kende dem. Før hvert måltid, bliver maden velsignet og man takker Jesus for den mad man får. Det skal man lige vænne sig til, hehe. Der kommet lidt billeder ind på 23 af stedet og der er også nogle fra vores feeding.

Dykkerkursus

2008-08-12T21:06:00.003+08:00

Hej allesammen

Ja, jeg er jo næsten nødt til at skrive hver gang jeg ligger billeder ind :-) Vi var 5 danskere der i weekenden tog dykkercertifikat, det var rigtig spændende men meget grænseoverskridende for mig. Jeg er ret bange for at komme ned på meget dybt vand og det tog mig lidt tid at stole på mig selv og instruktøren. Vi skulle også lave nogle maskeøvelser under vandet hvor vi skulle tage den af og så på igen, det brød jeg mig absolut ikke om, så der var jeg ved at give op. MEN jeg klarede den og nu glæder jeg mig til at skulle nyde det og se nogle flotte fisk :-)

Knus

Feeding program

2008-08-08T21:33:00.003+08:00

Torsdag var vi alle 7 med til at give mad ud på en skole. Vi kom med alle råvarerne og hjalp også til med at skære grøntsager. Børnene på skolen og nogle af de voksne hjalp også til, de var vant til at lave det selv, men denne gang hjalp vi :-) Det var rigtig spændende, det er vildt at se hvordan de propper mad i sig, som om det var det eneste måltid de fik (For nogen var det sikkert også det). Det er dejligt at opleve hvor glade og taknemmelige de er for vores hjælp, men man skal da lige vænne sig til at blive behandlet som royale. Idag har jeg sammen med 4 andre påbegyndt dykkerundervisningen, glæder mig til at komme i vandet imorgen :-) Det var alt for nu. Ha det godt....

Tambuli Beach Resort

2008-08-05T20:20:00.002+08:00

Hej Igen

Vi har nu fundet ud af hvor vi skal være i praktik henne og Vi starter på et daycare center. Vi starter allesammen på mandag så vi udnytter lige tiden indtil da. Idag var vi på soltur til Tambuli Beach resort, hvor der var en lækker pool og dejlig strand :-)

Lossepladsprojekt og barbeque

2008-08-03T19:25:00.002+08:00

Hej Allesammen

Så lagde vi hårdt ud lørdag med, at tage på "lossepladsen" som er et sted hvor der bor en masse fattige mennesker ovenpå skraldet (som i kan se på billederne) De tjener så penge på at samle skrald :-) Vi var derude sammen med 8 danske tandlæger fra "tandlæger uden grænser" det var rigtig spændende at se, selv om det også var lidt klamt en gang i mellem, hehe. Tror måske ikke jeg har tandlægeskræk mere :-)

Efter en lille lur skulle vi til barbeque fest hos vores danske kontakt. Vi var omkring 25 danskere og 25 filippinere, rigtig hyggeligt.

Imorgen skal vi ud og se på nogle forskellige steder hvor vi kan arbejde, så det bliver lidt spændende at se hvad det er for noget.

Håber I har det rigtig godt i DK og nyder sommeren.

Knus fra Helle

1. dag i Cebu - Hold da op...

2008-08-01T22:20:00.002+08:00

Så er den første dag gået her i Cebu og der er mange indtryk der skal fordøjes. Alle mennesker hernede er super venlige og imødekommende, virkelig en forskel fra DK. Man skal vænne sig til at man ikke har den der private cirkel omkring sig som man har i DK. Imorgen skal vi med "Tandlæger uden grænser" ud til lossepladsen hvor de skal hive tænder ud på børnene. Jeg glæder mig til at se stedet men er også forberedt på, at det bliver hårdt for det er ekstrem fattigdom. Jeg håber i nyder sommervejret i DK.

Knus her fra "Grillen & Chillen" :-)

Så landede jeg i Cebu

2008-07-31T22:45:00.002+08:00

Hej Allesammen

Efter en MEGET lang flyvetur landede jeg endelig i Cebu. Det hele var lidt af en omvæltning, men vi blev hentet i lufthavnen af vores kontakt, Flemming. Jeg er MEGET MEGET træt lige nu, så det her blev bare en lille hilsen for at sige jeg er kommet godt herned. I hører nærmere :-)

Hilsen Helle